Nordsjö Visualiser

Visualiser farven med det samme på væggen
Se
Stuefarven CarlaSofieMolge Warm Grey os bloggeren
Farven CarlaSofieMolge Warm på vægge i stue

Pift dit hjem op med ny farve og stemning

Der er ingen tvivl om at farverne i et rum har en kraftfuld indvirkning på os og er altafgørende for, hvordan vi opfatter et rum En af de mest effektive redskaber til at ændre et rums udseende er maling og samtidig er det en god måde, hvorpå man kan pifte ens interiør og møbler lidt op. Læs her om interiør bloggeren Carla Sofie Molge, som har formået at skabe stemning og hygge, ved at male hendes stue en helt ny varmere tone grå.

Carla Sofie Molge er interiør-influencer med bloggen www.molgedecor.dk og Instagram kontoen @carlasofiemolge, som bliver fulgt af mange tusinde bolig-entusiaster. Hun har sammen med otte andre nordiske interiørbloggere været med til at vælge signaturfarver fra Nordsjös nye farvekort Nordic Colours 2018. Hun valgte at navngive farven CarlaSofieMolge Warm Grey som skaber en flot dyb og dæmpet overflade - en af de helt store vægfarve tendenser i 2018.

Carla og hendes partner havde en del mørke møbler, og ville derfor gerne skabe et lyst og indbydende hjem. Specielt deres mørkegrå velour sofa havde en meget central plads i rummet, og det krævede derfor en farve, der ikke blev alt for dyster.

-Vores endevæg havde førhen en lysegrå nuance i en noget mere kold tone, mens stolpen i rummet var mørkegrå. Jeg følte ikke farverne supplerede hinanden og stemningen i rummet var slet ikke så hyggelig og intim, som jeg havde ønsket. Derfor var mit mål med farven at skabe en mere varm, blød og hyggelig følelse i stuen. Lysindfaldet har meget at sige i forhold til valg af farver og det kan være en stor udfordring at finde den perfekte nuance. Maling ændrer sig meget efter lyset i rummet, alt afhængigt af hvilket verdenshjørne rummet vender mod. Såfremt rummet lyses op af lys fra nord, vil farven komme til at se koldere ud. Hvis rummet derimod vender mod syd, opleves selv neutrale farver som relativt varme.

CarlaSofieMolge Warm Grey
CarlaSofieMolge Farve Warm Grey på vægge

-For mig var det vigtigt at finde frem til den rette farve, så jeg kunne kickstarte min kreative gnist og få visualiseret mine idéer. Jeg har også et godt forslag til dem som ønsker at prøve en ny farve i deres hjem. Det kan være en rigtig god idé at male 2 til 3 nuancer op i et lidt større område på væggen, mindst 1x1 meter for at give et bedre indtryk af, hvordan farven også står til møbler og resten af interiøret. Det viste sig at farven CarlaSofieMolge Warm Grey var fantastisk at tilføje på andet end væggen. Derfor blev det bestemt at farven også skulle gå igen på valget af gulvtæppe og puder. Carla endte endda også med at male deres reol i samme farve, for at give et mere harmonisk udtryk og dermed en større sammenhæng mellem farven på væggen og indretningen.

-Jeg elsker lyse nuancer og med den nye helmatte farve kunne jeg virkelig skabe en mere varm og blød følelse i stuen. Derudover er farven et rigtig godt supplement til mange kolde nuancer. Jeg elsker selv at eksperimentere med farver i indretningen, dog er det især de afdæmpede nuancer, der tiltaler mig mest. Jeg kan nemlig ikke finde ro, hvis der indgår for mange farver i min indretning og især de farverige genstande ender altid med at blive skiftet ud igen. Hvis du har mod på mere end bare hvide vægge, men har brug for at tage ét skridt ad gangen, kan det være en god idé at starte med at vælge neutrale farver ligesom Carla Sofie Molge. Især fra den grå ende af farveskalaen. Her finder du smukke nuancer og bred variation mellem varme og kolde toner, men slipper samtidig for at tage stilling til en hel ny farveretning. Længe har det været populært at male en enkelt væg eller to i et rum for at skabe kontrast, men en af årets hotteste tendenser bliver også at tilføje samme nuance i interiøret.

-Hvis man også tør tilføje den samme farve på f.eks. vinduer, lister, reoler, køkkenfronter eller på noget helt femte vil man hurtigt skabe et stemningsfuldt udtryk, der er både gennemført, eksklusivt og roligt på en og samme tid. Jeg kan også på det varmeste anbefale at gå i kast med malerpenslerne, for en farvet vægflade vil altid fremhæve møbler og kunst på en helt anden måde, end når de har en hvid væg som baggrund.

CarlaSofieMolge Warm Grey
Carla maler vægge i farven WarmGrey

Den grå maling som Carla valgte til stuen hedder Nordsjö Ambiance Xtramatt med navnet CarlaSofieMolge Warm Grey. Helmat vægmalingen giver en flot, dyb og dæmpet refleksfri overflade. Perfekt til soveværelser og stuer hvor man ønsker en helmat og farveægte overflade.

Nordic Colours 2018

Nordsjö Nordic Colours 2018 er en palet bestående af 9 farver som er valgt af 9 kreative nordiske influencers, som arbejder med indretning. Vores influencers har valgt de signaturfarver som de mener kommer til at præge vores indretning i 2018.

Henter dataene, vent venligst...