Tag temperaturen på hvid

Troede du, at hvid bare var hvid? Se nærmere på en væg, der er malet i en kold hvid farve og en væg, der er malet i en varm hvid farve, og du vil opdage en stor forskel. I modsætning til kolde hvide nuancer, som har blå eller grønne undertoner, har varme hvide farver et skær af rød eller gul, som gør dem til det perfekte valg, når du vil give mørke eller små rum lys og varme.

Hvid i hvid

Vil du bruge hvid til at skabe en rolig oase? Så prøv at kombinere forskellige nuancer af varm hvid, som for eksempel lys sten, mandelhvid og varm elfenben. Du kan bruge én nuance på væggene, en anden på gulvene og en helt anden farve på loftet. Ønsker du en raffineret kontrast, så fremhæv dine paneler og andre arkitektoniske detaljer med en lys hvid farve.

Naturlig skønhed

Disse vægge i en varm hvid farve skaber en smuk baggrund for rummets genstande med enkle linjer og naturlige detaljer som keramikskåle og bløde møbler, der er fremstillet af naturfibre som lærred og bomuld. Brug forskellige teksturer og anvend en lag-på-lag metode for at skabe et smukt og roligt udtryk.

Viste farver