I en verden hvor så meget kræver vores opmærksomhed, er det vigtigt at skabe nogle fredfyldte områder i hjemmet, hvor vi kan koble helt af og give krop og sind ny energi. Søger du en farvepalet, der både beroliger og opliver, så er svaret denne modne palet af naturlige neutrale farver og sarte hvide nuancer.

Denne farvetrend handler med sit selvsikre og dog beskedne udtryk om at opnå en stor virkning ved at bruge små, diskrete farveskift. Begynd med en helt hvid baggrund, og introducér så langsomt farver med blide undertoner, for eksempel en lys sandfarve, støvet himmelblå eller kold sten. Disse neutrale farver giver rummet varme og farve uden at virke dominerende, mens tæpper og plaider i lignende nuancer vil give rummet struktur.

Når du arbejder med en lys farvepalet, så er belysning dit hemmelige våben til at skabe et stemningsfuldt rum. Hold belysningen dæmpet og blød ved at bruge masser af fritstående gulvlamper med lav-watts pærer og loftsbelysning med lysdæmper. Dette look handler i høj grad om enkelthed, så det er vigtigt at skabe et rum, der føles underspillet og tænksomt - ingen ego'er, tak!

Viste farver