Hvad er monokrom?

Med sit strømlinede og sofistikerede udtryk går en monokrom farvepalet aldrig af mode. Når talen falder på 'monokrom' forbindes udtrykket tit med sort og hvid, men det kan faktisk bruges om enhver farvepalet, der omfatter én farve eller flere nuancer af samme farve.

En af de store fordele ved at vælge en monokrom farvepalet er, at de er utroligt alsidige og nemme at ændre, som tiden går.

Vælg dine farvenuancer

Hvis du skal indrette et værelse fra bunden, men gerne vil beholde dine nuværende møbler eller pyntegenstande, anbefaler vi, at du bruger en af disse ting som udgangspunkt for din indretning. Når du har besluttet dig for en farve, kan du vælge et par forskellige nuancer af denne. Alle nordsjö-farvekort indeholder seks nuancer af samme farve, hvilket gør opgaven en hel del lettere!

Skab kontrast

Hvis du gerne vil opnå et virkelig dramatisk look, kan du ikke komme uden om den klassiske monokrome farvepalet: forskellige sorte nuancer og knitrende hvid.

Du kan give denne klassiske kombination et moderne udtryk ved at skabe en højkontrast mellem de to dominerende farver - i denne sofistikerede stue er det elfenben og ibenholt. Her skaber gangens sorte vægmaling et sandt kunstværk, samtidig med at den fremhæver stuens mørke møbler og øvrige indretning ved at skabe en fantastisk kontrast mellem det sorte og hvide.

Vil du give det dramatiske look noget varme, kan du bruge forskellige teksturer i din indretning - det kan være strikkede plaider, bløde puder og tykke tæpper.