"Jeg er vild med min nye bolig, men et af rummene virker så mørkt og trist. Kan jeg gøre noget for at få det til at virke lidt lysere?"

Små vinduer, lavt til loftet, underlige vinkler - disse ting kan alle få et rum til at virke alt for mørkt. Men med den rette maling kan du straks lysne værelset godt og grundigt op.

Indretningsarkitekt Henriette von Stockhausen fra VSP Interiors viser dig her, hvordan du kan bruge farver til at gøre selv de mørkeste rum mere lyse.

Kolde farver får væggene til at

1) Kolde kamre

Kolde farver får væggene til at "trække sig tilbage", så rummet synes større og lysere. Vælg lysegrå, blå eller grønne nuancer, hvis du vil udnytte lysindfaldet fuldt ud.

En solskinsfarve kan gøre et mørkt rum lysere og varmere. Vær ikke bange for at give dig i kast med en lys terrakottarød eller gul.

2) Luk solen ind i rummet

Vil du gerne gøre rummet mere varmt, skal du ikke være bange for at give dig i kast med en lys terrakottarød eller gul - en solskinsfarve kan nemlig gøre et mørkt rum lysere og varmere. Bare pas på, at du ikke overlæsser rummet med brune møbler, som gør farvepaletten alt for overvældende.

Undgå mørke farver i loftet - hvid er altid et sikkert valg, men du kan også forsøge dig med andre lyse farver.

3) Mal lofterne i en lys farve

Er målet at få rummet til at virke større og lysere, bør du undgå mørke farver i loftet. Hvid er altid et sikkert valg, men du kan også forsøge dig med andre lyse farver - for eksempel lysegrøn eller guld.

Vælger du en maling med skinnende finish, kan du på en effektiv måde få reflekteret lyset i rummet. Sarte lyserøde nuancer vil især fungere godt.

4) Reflektér det lys du har

Du er nødt til at udnytte det lys, der nu er til rådighed, hvis du har et mørkt rum. En maling med skinnende finish vil på en effektiv måde reflektere lyset og få det til at virke lysere. Sarte lyserøde nuancer vil især fungere godt.

Mal bjælker, paneler og lister i lyse og lysreflekterende farver, måske endda i farver, der fungerer som en diskret kontrast til væggene.

5) Husk prikken over i'et

Mal bjælker, paneler og lister i lyse og lysreflekterende farver, måske endda i farver, der fungerer som en diskret kontrast til væggene. Dette vil give rummet struktur og samtidig bevare det lyse udtryk.