1. Først skal du fjerne alle håndtag og greb, og slibe møblet let med fint sandpapir. Dette vil få malingen til at sidde bedre fast. Tør efter med en fugtig klud og lad møblet tørre.

  2. Mal nu dit møbel med en træ- eller multi-overfladegrunder (brug en multi-overfladegrunder, hvis du skal overmale gammel maling). Lad grunderen tørre, og slib så let møblet med fint sandpapir. Tør efter for at fjerne støv.

  3. Vil du forhindre penselmærker, skal du bruge en kvalitetspensel (en på 7 cm bør være passende) eller en lille malerulle. Brug en pensel på 2 cm til de hjørner og kanter, det er vanskeligt at komme til. Du skal lægge 2-3 lag for at opnå en jævn dækning.

  4. Når malingen er tør, sliber du møblet let, fjerner støvet med en fugtig klud, træder et skridt tilbage og beundrer dit håndværk.