Nordsjö Visualiser

Visualiser farven med det samme på væggen
Se
cf20_two-tone_room_1
Hip, moderne stue med en tofarvet væg i pink og grøn

Sådan laver du en tofarvet væg

Vil du gerne have en stilet tofarvet væg, der gør rummet markant? Vores 7-trins-guide gør det let at gå til…

Maling kan forandre ethvert rum. Denne enkle, opdelte effekt giver dig mulighed for at få farve ind i dit hjem og lave et stil-statement, der vil være en indretningsarkitekt værdigt, hvor du tilføjer drama og dybde til ethvert rum.

Før du går i gang, bør du overveje i hvilken højde, du vil opdele din væg. Skillelinjer ved 1/3 eller 2/3 af væggen giver klassisk fornemmelse i moderne omgivelser. Du kan også tænke på rummets funktioner og møbler og skabe en linje, der indrammer en seng eller sofa og skaber et stærkt og sammenhængende look.

Sådan her forvandler du rummet med vores lette trin-for-trin-guide:
 

Du skal bruge:

• En bøtte maling af hver farve, du har valgt
 
• En malerrulle og malerbakke
 
• Blyant
 
• Målebånd
 
• Snor
 
• Et stykke kridt
 
• Malertape
 
• Malerpensler

  1. Har du snævret det ind til et par stykker? Prøv dem af med vores letanvendelige testere, der ikke sviner, så du lettere kan vælge den perfekte farvekombination.
     
  2. Mal med grundfarven først. Vi har brugt Tranquil Dawn, Årets Farve 2020. Når malingen er helt tør, er du klar til at lave din opdelte væg.
     
  3. Tegn din stribe op med kridt ved at måle ned fra loftet med et målebånd og markere et par stiplede linjer med blyant. Gnid kridt på et stykke snor. Træk snoren hen over væggen langs den stiplede linje, og sæt den fast med malertape i hver ende. Kontrollér, at snoren er lige, træk i snoren og giv slip, så den efterlader en kridtstreg hen over væggen.
     
  4. Sæt en stribe malertape på undersiden af kridtstregen.  
     
  5. Mal dit andet område, og sørg for lige at male ind over malertapen, så du får en perfekt finish.
     
  6. Fjern malertapen, mens malingen stadig er lidt våd, og afslør din tofarvede væg.

Har du brug for lidt inspiration? Udforsk de smukke farvekombinationers effekt i disse rum med opdelte vægge

Skab en hip, moderne stue med en tofarvet væg i pink og grøn

I den cool, industrielt inspirerede stue tilføjer en palet af anderledes pasteller, inklusive blød pink og Årets Farve 2020, Tranquil Dawn, et luftigt element og skaber en inspirerende opdelt effektkombination.

For at få mest muligt ud af de høje lofter og den fashionabelt lave sofa er væggen blevet opdelt lavt, hvilket skaber en lækkert afslappet atmosfære. Uformelle former og behagelige siddemuligheder i grovere uld sammen med funktionelle metalobjekter og frodige grønne planter skaber tilsammen et ultraafslappende rum til det moderne liv.
 

Hvilke farver?

BN.02.77 Nordsjö dreamy pink
J5.03.71 Tranquil Dawn

Sæt beroligende nuancer sammen på en tofarvet væg for at skabe et afslappet miljø

cf20_two-tone_room_2
Afslappet stue med en tofarvet væg i Tranquil Dawn

I den her lette og luftige stue skaber en palet af bløde, grønne nuancer, inklusiv Årets Farve 2020, Tranquil Dawn, en lindrende tofarvet kombination, som giver en afslappet og gæstfri atmosfære.

Når man placerer opdelingen højt oppe på væggen, fremhæver man samtidig de rummelige proportioner, samtidig med at det føles mere hyggeligt og menneskeligt og fører fokus ned til de behagelige og moderne møbler.
 

Hvilke farver?

G4.05.81 Nordsjö calm retreat
F8.12.71 Nordsjö beach day
J5.03.71 Tranquil Dawn

Sæt okker og grøn sammen på en tofarvet væg for at skabe en beroligende stue 

cf20_two-tone_room_3
Beroligende stue med en tofarvet væg i okker og bleggrøn

Tofarvede vægge kan være med til at afgrænse en zone, selv i det mindste hjørne. Årets Farve 2020, Tranquil Dawn, giver luft til et rum, der får jordforbindelse gennem et panel i Årets Farve 2019, Spiced Honey. En tynd lysegrå stribe mellem de to føjer poleret stil til farveskemaet.

Moderne møbler og hyggeligt tilbehør skaber en hjemlig plet, hvor man kan læse og hvile sig, mens et overdådigt udvalg af grønne planter bringer opløftende naturelementer indenfor.
 

Hvilke farver?

J5.03.71 45GY Tranquil Dawn
T5.03.76 30BB Nordsjö bluish haze
E4.22.49 Spiced Honey

Skab et afslappende soveværelse med en tofarvet væg i blå og grøn

cf20_two-tone_room_4
Afslappende soveværelse med en tofarvet væg i blå og grøn med okkerfarvet kant


En tofarvet væg lader dig skabe dit eget fokuspunkt og gøre noget markant med rummet. Her er det øverste af væggene og lofterne malet i Årets Farve 2020, Tranquil Dawn. Midt i rummet definerer en iøjnefaldende kant i varm okker overgangen til en mild gråblå farve. Denne opdelte effekt med to farvekombinationer på soveværelsets vægge flytter fokus ned til rummets nederste halvdel og den enkle træseng, så det bliver tydeliggjort, at dette rum er skabt til hvile og genoprettelse.
 

Hvilke farver?

J5.03.71 Tranquil Dawn
E4.22.49 Spiced Honey
S0.10.50 Denim Drift

Har du brug for lidt mere inspiration til dit soveværelse? Se, hvordan Tranquil Dawn kan fungere sammen med fire forskellige paletter.

Henter dataene, vent venligst...