Nordsjö Visualiser

Visualiser farven med det samme på væggen
Se

Lær, hvordan du renser og opbevarer dine pensler

Læs vores miljøvenlige vejledning til rens og opbevaring af pensler.

  1. Er du i gang med et malerprojekt, og vil du holde penslerne malingsklar natten over? Så behøver du ikke rense dem. Du skal blot pakke penselhovederne og malerullerne ind i husholdningsfilm eller i en lufttæt plastpose. Forsegl med afdækningstape ved penslens eller rullens håndtag, og opbevar den et tørt sted i op til to dage.
     
  2. Når du er færdig med at male, skal du rense dine pensler og maleruller. Først skraber du så meget maling af dem, som du kan.
     
  3. Har du brugt vandbaseret maling, skal du blot lade dine pensler eller maleruller ligge i blød i varmt vand i ca. 2 timer. Herefter tørrer du dem med en ren klud og opbevarer dem et tørt sted til næste gang, de skal i brug.
     
  4. Har du brugt opløsningsmiddelbaseret maling? Hæld en smule opløsningsmiddelbaseret rensevæske (kan fås hos isenkræmmeren) i en lille krukke eller bøtte, og stryg penslen mod beholderens sider for at få rensevæsken arbejdet helt ind til bunden af børstehårene. Lad penslen ligge i blød i cirka 2 timer, tør den med en ren klud, og opbevar den et tørt sted til næste gang, den skal i brug.
     
  5. Du må ikke hælde opløsningsmidler ud i vasken. Når du er færdig med at rense dine pensler, lægger du låg på krukken eller bøtten og lader den stå i 24 timer. Når malingen er sunket ned til bunden af beholderen, kan du hælde det resterende opløsningsmiddel på flaske til senere brug. Lad malingen tørre helt i beholderen, før du smider den ud. Brug mindre opløsningsmiddel ved at anvende så lille en krukke eller bøtte som muligt - det vil kloden takke dig for!

     
Henter dataene, vent venligst...