Her får du tips på hvordan du planlægger dit maleprojekt på den bedste måde - det bliver nemlig nemmere, hvis du tænker smart allerede inden du starter
Som med alt andet, kræver det planlægning for at få succes. Bestem dig for om du vil male selv eller tager hjælp af en maler. Planlæg tiden for hvornår projektet skal starte. Måske har naboerne også brug for at male deres hus, så I kan forhandle en god pris af en maler? Tænk også på hvad der er rundt omkring huset; hegn, stakit, uderum etx. Har det også brug for at blive malet, er det nemmest at gøre det samtidig.
Det er altid lettere, at vælge en farve, hvis du har set den malet på et hus end at vælge udfra en lille farveprøve. Kig dig derfor omkring. Har du set et hus i en farve, der inspirerer dig? Har du allerede et grønt hus og ønsker at male det om i samme farve? Måske vil du ændre farven en nuance eller to?
Vil du have nøjagtig samme farve, som du har nu, men har glemt hvad farven hedder? Så tag et lille stykke af farven fra husets facade med til din nærmeste Nordsjö butik, så kan vi forsøge at finde ud af, hvilken farve det er. I vores butikker kan du også finde masser af farveinspiration.
Det er også vigtigt, at tænke på hvilken farve vinduesrammerne, døre og husets eventuelle sokkel skal have. Desse kontrastfarver skal naturligvis passe til farven på husets facade. Tænk også på at farven du vælger, skal kunne fungere fint både i sommersol og vintermørke.
Det er bedst at anvende samme slags maling, som huset tidligere er malet med. Så ved man at malingen ikke skaller af, eller har svært ved at fæstne.
Hvordan kan du vide, hvilken maling der er malet med? For at finde ud af om huset er malet med olie-/alkydmaling eller akrylmaling kan du slibe overfladen med sandpapir. Hvis malingen bliver til 'støv' er det olie-/alkydmaling.
Hvis malingen sætter sig fast på sandpapiret, er det akylmaling. Så kan du anvende akrylmaling og evt. også alkydoliemaling. Latexmaling fæstner på en klud dyppet i T-röd. Er du usikker, så kan du altid får professionel hjælp i din Nordsjö butik
Måske skal der repareres, eller helt byttes, nogle brædder før du begynder at male? Løst puds skal muligvis skrabes af? Tjek også tagrender, nedløbsrør og taget, så alt på huset er ok.
Heri ligger den største del af arbejdet. Selve malerarbejdet er det mindste. Start med at skrabe løst maling af. Umalet træ, der afgiver fibre, skal børstes med en stålbørste. Så er det tid til, at vaske facaden. Rens altid med Nordsjö grundrens, nedefra og op. Beskyt vinduer, planter og jorden med pap, inden du begynder at male. Se vores guide på hvordan du renser facaden her!
De rigtige værktøjer er faktisk vigtigere end du tror. Med de rigtige pensler, en god stige og praktisk tøj, bliver jobbet både sjovere og nemmere. Nogen gange kan det f.eks. være nødvendigt at leje et stillads eller en skylift. Sørg for at anvende pensler af høj kvalitet, det gør dit arbejde meget nemmere! Syntetiske pensler kan anvendes til vandig maling, mens naturpensler er bedst til oliemaling. Vælg en pensel med stort og langt børstehoved, da det suger mere maling til sig og samtidig spreder strøgene bedre ud.
Samtidig er der andre gode fif, som f.eks. et vinklet skaft eller et skaft med en lille 'hank' så penslen kan hænge på malerspandens kant m.m. Et smart tip: påfør malingen med en radiatorrulle på facaden og glat ud med en pensel bagefter. Så får du mere maling fordelt i glattere lag og det går hurtigere at male.
Det må ikke være varmt og solrigt, men det må heller ikke regne eller være for koldt. Temperaturen skal være over 5°C, når man skal male udendørs. Hvis solen skinner for meget, tørrer overfladen for hurtigt og der kan dannes blærer i malingen. Malingens beskyttende egenskaber bliver også dårligere. Det bedste vejr til at male huset er en skyet dag med lidt vind, når døgntemperaturen er over 5 grader.