Nordsjö Visualiser

Visualiser farven med det samme på væggen
Se

Makeover af børneværelse hjemme hos @aimforhappiness

En make-over af børneværelset stod øverst på ønskelisten hjemme hos @aimforhappiness. Læs mere og lad dig blive inspireret af hvordan hun kombinerede Årets farve 2019 – Spiced Honey med den rosa legesyge farve Aimforhappiness Peony.

Spiced Honey, som er en varme og gyldenbrun farve, valgte jeg at male med da den giver en indikation af positivitet og optimisme – samt et ønske om at slippe lyset ind. Fra aller første gang jeg så farven, fik jeg lyst til at male min datters værelse den. 

Farven er perfekt i et soveværelse, da den både udtrykker kølighed og harmoni, og samtidig en varm og legende følelse, afhængig af lyset og hvad farven kombineres med.  Jeg valgte derefter at male vinduesdetaljerne med farven Aimforhappiness Peony, og ved at tilføje den rosa detalje, blev helheden og følelsen helt vidunderlig.


Sengen er i forvejen i en smuk gammelrosa farve, som også blev en rigtig fin kontrast til den varme og gyldenbrune væg. I entréen udenfor værelset er der malet med farven, Heart Wood, årets farve 2018 – denne grårosa farve harmonerer også rigtig fint sammen med Spiced Honey.


NU ER DER MASSER AF PLADS TIL LEG

Noget af det jeg elsker ved at male, er at jeg får lov til at få al den energi og kreativitet, som jeg går rundt med indeni, ud.  Denne gang blev der også flyttet rundt på møblerne på Emblas værelse. Værelset er relativt stort, men vi har ikke tidligere udnyttet al pladsen helt rigtig. Så vi flyttede sengen, købte nogle nye mindre boghylder så Embla istedet for fik mere gulvplads i sit værelse. I et børneværelse er det vigtigt, at finde en balance mellem ro og leg, og at skabe plads for både afslapning og udfoldelse. En fordel ved renoveringer er, at de ofte fører til positive forandringer og aha-oplevelser.

FIND DEN PERFEKTE FARVE MED COLOUR TESTER

Inden Jannicke besluttede sig endeligt for hvilken farve hun ville male med i børneværelset, testede hun vores nyhed, Nordsjö Colour Tester.
”Jeg prøvemalede væggene med den utrolig praktiske Colour Tester inden jeg endelig besluttede mig. Det er et enkelt lille værktøj som indeholder maling og en praktisk indbygget mini-rulle i én og samme forpakning, så man nemt kan prøve farverne inden man maler med dem. Valget stod mellem 3 forskellige farver som vi prøvemalede med Colour Tester. Efter at have set farverne malet på væggen, blev valget meget nemmere – Spiced Honey, som var min favorit fra starten, blev endnu mere interessant.

Børneværelset som nok blev lidt mere anderledes end et klassisk nordisk grå, blev alligevel en succes hjemme hos Jannicke. Man skal ikke glemme at børn elsker farver og lad gerne de lidt større børn være med til at vælge farve – det er både sjovt og lærerigt.



PRØVEMALE MED SPICED HONEY HJEMME HOS DIG SELV

Vil du se om farven Spiced Honey passer hjemme hos dig? Test vores nyhed - Colour Tester – som er en enkelt værkstøj med maling og mini-rulle i ét. Når du på denne enkle måde prøvemaler farven hjemme på dine egne vægge, får du en rigtig god opfattelse af slutresultatet, samt hvordan din øvrige indretning og lyset påvirker farven. Det har aldrig været nemmere at vælge den rigtige farve!


5 SPØRGSMÅL TIL JANNICKE


HVORDAN VIL DU BESKRIVE DIN INDRETNINGSSTIL?
Min stil reflekterer hvem jeg er og af os som bor hér. Jeg er en meget visuel, kreativ og følsom person og det kommer virkelig frem i min stil og stemningen i vores hjem. Ro & orden og harmoni, er to ting, som jeg altid forsøger at tænke ind, når jeg indretter. Jeg elsker den klassiske skandinaviske stil, men jeg har også brug for at komplementere med lidt mere farveglade og sjove detaljer for at finde en balance.


HVAD ER DIN STØRSTE INSPIRATIONSKILDE OG HVOR FINDER DU INSPIRATION I HVERDAGEN?
Jeg finder nok inspiration fra alt muligt. Kunst, kultur, alt som vækker en følelse i mig. Jeg arbejder, som mange andre dagligt i den digitale verden med sociale medier og jeg tror vi alle har brug for kontrasten og en mere fysisk inspiration. Natur, musik, bøger, mødet med mennesker og deres talenter og historier, rejser og oplevelser – det inspirerer mig.


HAR DU ET VÆRELSE ELLER ET PROJEKT I DIT HJEM SOM DU ER MEST STOLT AF?
Hmm, det er måske et kedeligt svar, men jeg er tilfreds med helheden i vores hus. Jeg elsker at vi vågner med solen som skinner ind på vores smukke grønne soveværelses-vægge. Det giver mig en utrolig god start på dagen! Jeg er også meget tilfreds med vores seneste projekt; børneværelset – det inspirerer til leg og kreativitet. Tagterrassen, som var vores store sommerprojekt, forlænger virkelig udesæsonen – specielt i år med den vidunderlige sensommer, og det fine efterår, vi har haft. Sidst på dagen længes jeg dog efter at krybe ned i sofaen i stuen og se Oslos bylys blinke flirtende til mig. Det giver mig ro i sjælen.


HVAD ER DET FØRSTE DINE GÆSTER PLEJER AT REFLEKTERE OVER NÅR DE KOMMER HJEM TIL JER?
Jeg får ofte at vide, at der er en god stemning hjemme hos os og det er rigtigt – der er altid hyggeligt herhjemme! Vi får også komplimenter for farverne på væggene, indretningsdetaljerne og den helhed vi har skabt. Det er ikke tilfældigt - der er en rød, gennemtænkt tråd, der stråler gennem hele vores hjem.

HVILKE TANKER HAR DU FOR FREMTIDEN, HVAD LAVER DU OM 5 ÅR?
Jeg har mange tanker og visioner for fremtiden. En ting som er helt sikkert er, at det bliver noget indenfor det kreative område. Jeg er af natur en kreativ person, og jeg elsker at være i bevægelse og arbejde med kreative processer, som giver mig, og andre omkring mig, en følelse af samhørighed. I fremtiden tror jeg, at naturen vil få en endnu større indflydelse på os. Det er i naturen vi vil finde inspiration, og samle energi og krafter. Vi vil nok også have lyst til at omgive os med ting som giver os præcis den følelse af varme og samhørighed. En mere ægte og autentisk følelse.

MERE OM JANNICKE

NAVN:
Jannicke Valen
FAMILIE: Bor sammen med Esben Johansen, fotograf. Datteren Stella 7 år (bliver 8 år i november) og Embla 2 år.
BOR: I et funkishus på en halvø udenfor Oslo der hedder Nesodden.
ARBEJDE: Arbejder til hverdag med sociale medier, styling- og fotoopgaver, blogger på aimforhappiness.com , diverse indretningsprojekter og farve-valg hjemme hos kunder
DRØMMEPROJEKT: Skrive bøger, eller i hvert fald afslutte en af de bøger jeg er begyndt at skrive
 

Henter dataene, vent venligst...